Maritim Camping - Flodbådsferie - Kanalsejlads - Kanalbådsferie

En af mine to-tre årlige sejlture på Europas kanaler skulle denne gang gå til det pragtfulde Alsace i det nord-østlige Frankrig. Kun 9 timers kørsel fra den dansk-tyske grænse, motorvej næste lige til døren i Lutzelbourg.

4 herrer på en Penichette 1020 FB, det perfekte båd til opgaven. Blandet efterårsvejr, lunt med en byge i ny og næ, flotte efterårsfarver og masser af svampe i skovene. Optimalt for 4 herrer, der interesserer sig mere for mad, vin og lange aftendebatter frem for ubetinget solskin…

På en strækning mellem Gondrexange og Arzviller sejler man på et plateau, der i den ene ende starter med en bemærkelsesvis høj sluse, der må betegnes som en betonskakt. Man sejler in i et stor jernport for foden af en bakketop, når den lukker sig hæves man omkring 20 meter op i slusen og befinder sig pludseligt højt hævet over søerne ved Gondrexange. Man får i denne sluse udleveret en fjernbetjening, der skal anvendes til at ”melde sig til” sluserne i god tid før man vil igennem. Skilte med lyssignaler oplyser undervejs hvornår man skal pege på skiltet og melde sig til og et lys markerer, at automatikken har registreret ens ”tilmelding” til den næste sluse. I den anden ende af plateauet sejler man igennem en 2,5 km lang bjergtunnel før man igen sænkes ned med en bådelevator.

I en lille by på denne strækning overnattede vi i havnen og næste morgen lå vi klare ved den næste sluse.

Bag os lå to andre både med et tysk filmhold, der var på opgave for Locaboat for at lave et tv-program. De spurgte os venligt, om de måtte ”overhale” os og komme først igennem slusen, fordi de havde en aftale på en destilleri i nærheden af Hesse. ”Natürlich und selbstverstänlich”, sagde vi og af sted tøffede de.  Da slusen var klar til os fungerede automatikken imidlertid ikke. Vi trykkede og trykkede på fjernbetjeningen, men den nægtede at lystre. Inden vi besluttede os for at adskille fjernbetjeningen og med vor tekniske indsigt checke alle printpladerne (4 kloge hoveder) tilkaldte vi for god ordens skyld slusevagten via det kaldesystem, der er ved alle de ubemandede sluser. Der gik kun 10 minutter, og så dukkede der en ægte franskmand op i en renault varevogn, iført kedeldragt og en Gauloises i mundvigen.

Et par tryk på nogle knapper, og slusen var i drift igen. Vi spurgte naturligvis om årsagen til defekten. Der var skam ikke tale om nogen defekt, men derimod en anden, modkørende båd, der havde tilmeldt sig slusen hvorfor slusen ventede på denne…der var bare ingen modkørende både på kanalen.

Med andre ord, havde det tyske filmhold på sin vej foran os åbenbart været opfindsomme og drillet os ved at pege fjernbetjeningen bagud og derved blokere vor vej.

Den situation skabte grobund for mange, kloge samtaler om bord på vor båd, navnlig over vor lange, gode frokost.

Verden er jo som bekendt lille. Da vi samme aften efter at have fortøjet i Hesse ringede til den lokale, rigtigt fornemme restaurant og bad om afhentning (en service de yder gratis, da der er 3-4 km til restauranten) ankom vi i højt humør til vor forestående kulinariske oplevelse.

Og midt i restauranten sad hele det tyske filmhold i opløftet stemning, samlet omkring et rundt bord. De hilste venligt og muntert på os, men vor mimik har nok været en smule anstrængt. Jeg dristede mig derfor hen til deres bord, og spurgte hvorfor de havde fundet det så morsomt at belønne vor gestus (med at lade dem passere os ved den første sluse) med at spærre slusen via deres lille, tekniske stunt.

De bedyrede, at det skam ikke var en bevidst handling, men måske en fejl, derved at nogen måske havde trykket på fjernbetjeningen da de skulle lægge den fra sig (pegende bagud). Og for at kvittere for vor venlighed og kompensere for deres egen klodsethed gik resten af denne morsomme aften med en lind strøm af god vin og skummende øl fra det tyske bord til vort bord, alt sammen på filmholdets vel efterhånden bugnende restaurantregning.

Nuvel, det endte jo godt, og vi måtte overgive os fra at have været optaget af hvor dårlig tysk humor var, til at erkende, at tyskere også er både gæstfrie og parate til en god fest – når man møder dem i Alsace :-)

Til sidst et billede at bådelevatoren i Arzviller.